SEP
27

I efteråret tilbyder Dybbøl kirke tre aftener om bøn med tre dygtige foredragsholdere.
Man kan komme til en eller flere aftener og få en god forståelse af hvad bøn er og kan være og hvordan vi ser på det ind i en kristen og moderne sammenhæng.
Onsdag den 27. september kl. 19.00 tidligere biskop over Viborg Stift Karsten Nissen
"Bøn som Livline"
Bøn som livline mellem Gud og mennesker
Det første foredrag i rækken står tidligere biskop Karsten Nissen for.
Han skriver følgende om det, han vil uddybe onsdag den 27. september: ”Gud har ikke givet os en bog med klare regler for, hvad vi i detaljer skal tro og gøre i vores liv. I stedet gav han os sin søn, et menneske af kød og blod. Evangelisten Johannes kalder Jesus for ”Ordet”, fordi han er Guds tale til os, og fordi vi kan tale til ham. Denne kommunikation mellem Gud og mennesker kalder vi bøn. At bede til Gud er ikke at tale i højstemte., fromme vendinger, men derimod at udtrykke sin tro, glæde, angst, tvivl og sorg i det sprog, vi bruger til daglig, som når vi taler med en god ven. Sådan er bønnen en livline imellem Gud og os, og dermed en hjælp til at leve vores daglige liv, med alt hvad det indebærer.”
Der serveres kaffe og kage undervejs.
Onsdag den 11. oktober kl. 19.00 Sognepræst ved Møllevangskirken i Aarhus og forfatter Hanne Jul Jakobsen "Mellem jubel og Jammer" Ost og rødvin
Onsdag den 25. oktober kl. 19.00 Sognepræst ved Københavns Domkirke Stine Munch "Bønnen i mit liv" Kaffe og kage
Møderne foregår i Kirkeladen, Dybbøl
Dybbøl Bygade 103, 6400 Sønderborg
Gratis adgang og alle er velkomne