Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Højskole-samtalesaloner i Dybbøl Forsamlingshus

JAN
16

Højskole-samtalesaloner i Dybbøl Forsamlingshus


Torsdag d. 16. januar 2020, kl. 19:30

Højskole-samtalesaloner i Dybbøl Forsamlingshus, lille sal  16. januar 2020 kl. 19.30.

 

Hvordan bliver vi de forældre vi gerne vil være? – og hvordan får vore børn mod til at være dem, de er?

 

Det er nogle af de spørgsmål vi skal opholde os ved, når vi mødes til højskolesamtalesalon i forsamlingshuset denne vinter.

Hver aften byder vi velkommen til et nyt ansigt fra højskole- og efterskoleverden, som vil komme med et oplæg til diskussion af forholdet mellem ’større børn’ og deres forældre.

 

– Samtalen i fokus…

Efter oplægget fra aftenens gæst følger et oplæg til samtale, hvor der er mulighed for at vende nogle af de spørgsmål, som oplægget afføder. Der vil være ost og vin under vejs og til sidst en fælles afrunding. De to første saloner hedder: ’Mod til vælge” og ”Tro på livet”



Mod til at vælge’.

Den 16. januar åbner vi rækken af Højskole-saloner med et lokalt og kendt ansigt, når vi byder velkommen til Peter Koldby Juhl, som til daglig er forstander på Sundeved Efterskole. 


Peter Koldby Juhl fortæller: Jeg hedder Peter Koldby Juhl og er forstander på Sundeved Efterskole. Jeg er bosiddende på skolen sammen med min hustru Anni og vores to børn Karen og Emil. Jeg er uddannet landmand fra Gråsten Landbrugsskole, hvor jeg efterfølgende har været lærer i 7 år. Årene på landbrugsskolen gjorde, at jeg fik interesse for kostskoledelen, der er helt essentiel i efterskoleverdenen. Efterskolernes hovedsigte er livsoplysning, folkeoplysning og demokratiskdannelse, hvilket vi skal have for øje i alt, hvad vi laver med eleverne.

Sundeved Efterskole er en almendannede Grundtvigsk efterskole fra 1957. På Sundeved står vi for det aktive valg, der kan ses i flere sammenhænge. Fysisk aktivitet er væsentlig for at holde krop og hjerne i top. Men mental aktivitet er mindst lige så vigtig. Et efterskoleår er med til at åbne de unge mennesker, hvilket smitter af på familien derhjemme. De unge mennesker lærer at træffe valg og fravalg samtidig med de oplever konsekvenserne ved dem begge.