Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Familiegudstjeneste - med besøg af Klovnen Tapé

AUG
22

Familiegudstjeneste - med besøg af Klovnen Tapé


Søndag d. 22. august 2021, kl. 10:30
Dybbøl kirke, Dybbøl Bygade 101, 6400 Sønderborg
Esbern Gaur Vernersen
Familiegudstjeneste - med besøg af Klovnen Tapé

Effatha! - Luk dig op! ved gudstjenesten denne søndag møder vi Jesus, der helbreder en mand, der er både døv og stum. Det er et sandt mirakel. Manden har været afskåret fra sine medmennesker og verden omkring ham i årevis, og nu er afstanden overvundet takket være sprog og hørelse, og det Jesus gør....

Nu har vi i lang tid været tvunget til at leve på afstand af hinanden på grund af mundbind og visir, isolation og afstand i "bobler".

Derfor vil denne familiegudstjeneste handle om vore sanser, de "evner" vi har fået af Gud til at bringe os nærmere hinanden, høre, se og forstå os selv og hinanden - alle de "evner", som også tit bringer os tæt på vores tro, og det håb vi har fået givet at leve af.

Efter gudstjenesten får vi besøg af klovnen Tapé, som med sine tusind talenter og tryllerier, - med sit "Effatha" -, vil kalde smil og latter frem i os alle. For vi trænger til at møde glæden og latteren igen, til at være tilstede "her og nu", som dem vi er, sådan som vi er det,  når vi ler sammen!