Dybbøl kirkes Vokalensemble



 

Dybbøl kirkes Vokalensemble er kirkens projektkor, der blev stiftet af organist Frank Laue i 2008.  Koret øver ikke regelmæssigt, men typisk i forbindelse med to årlige projekter.  Forårets projekt er traditionen tro indstudering og opførelse af a capella-musik til  "De Ni Læsninger - Jesu lidelse i ord og toner", som koret synger Langfredag. Derudover medvirker koret normalt ved et andet projekt i efteråret. Det kan være en musik- eller koncertgudstjeneste til Allehelgen eller ved en anden lejlighed, en koncert med uropførelse af musik, der er bestilt til Vokalensemblet eller noget endet  spændende.

I anledning af 100-året for Dybbøl slaget uropførte Vokalensemblet Langfredag 2014 bestillingsværket "De 9 Læsninger til Påske" af Jakob Lorentzen.

Dybbøl Kirkes Vokalensemble består af 12-16 dygtige sangere.  
Korets medlemmer er dygtige amatører, der søger mere ambitiøse udfordringer i korsang. Man skal kunne læse noder og være hurtig til at lære større mængder af musik i løbet af kort tid. Forud for optagelsen i vokalensemblet er der en optagelsesprøve.

For yderligere information om Dybbøl Kirkes Vokalensemble og dets aktiviteter kontakt venligst organist Frank Laue på tlf. 27 68 57 78 eller send en mail til organist(at)dybboelkirke.dk