For voksne

Sorggrupper

Et nyt forløb af sorggrupper i Sønderborg Provsti begynder fra januar til april ved sognepræst Esbern Gaur Vernersen og Lise Bentien fra Dybbøl Menighedsråd.

Der er ialt syv mødegange fordelt over foråret. 
Møderne finder sted i Kirkeladen fra kl. 16 - 18 .

Du er velkommen til at kontakte sognepræst Esbern Gaur Vernersen og høre nærmere om det er en god ide at deltage i en sorggruppe, hvis du har mistet et familiemedlem eller nær ven ved dødsfald.

Forårsholdet foregår i Kirkeladen i Dybbøl, Dybbøl Bygade 103, 6400  Sønderborg

Kontaktperson Dybbøl
Sognepræst
Esbern Gaur Vernersen
Tlf.: 73 48 55 40
Mail: egv@km.dk

Efterårsholdet foregår i Gråsten Præstegård, Slotsbakken 1, 6300 Gråsten

Kontaktperson Gråsten
Sognepræst
Hanne Beierholm Christensen
Tlf.: 26239609
Mail: hanc@km.dk

I sorggruppen giver vi plads til sorgen og bearbejder den sammen med andre. Sorgen rummer en historie der skal høres og deles og leves med som et nyt livsvilkår. Sorggruppen er et møde hvor alle er lige - ikke en professionel terapiform.

Sorggruppen har ikke et "mål", der skal nås, men den kan måske tilføje ny viden eller nye redskaber,som kan give sorgen den rette plads i menneskets indre. Det kan føre til, at hverdagen opleves tålelig og overkommelig med sorgen som den trofaste følgesvend. Et elsket menneske skal aldrig glemmes.... kærlighed glemmes aldrig. Kærlighed bæres videre gennem sorgen.